
Vores anbefaling
Gå direkte til den her »

Vores andet valg
Gå direkte til den her »

Bedste budgetvenlige valg
Gå direkte til den her »

Bedste premium valg
Gå direkte til den her »
Indholdsfortegnelse
Bambus sengetøj er kendt for sine temperaturregulerende og nærmest kølende kvaliteter om sommeren. Derudover giver det dårligere levevilkår for husstøvmider. Og endelig er det ekstremt blødt, og et mere bæredygtigt produkt end bomuld. Få overblik over de mest populære bambus sengesæt her, og læs vores guide til at vælge det helt rigtige sengetøj af bambus.
Det lyder nærmest naturstridigt, at et sæt lækkert og behageligt bambus sengetøj er produceret af bambus. For de fleste af os kender nok mest bambus som de stive stokke, der bruges til møbler og andre solide og holdbare produkter.
Men ved at knuse bambussen, nedbryde den træagtige del af planten, og kæmme fibrene ud, får du et blødt, solidt og naturligt materiale, der kan spindes og væves til tekstiler.
Det færdige stof tillader din krop at ånde, og transporterer aktivt fugt væk fra kroppen, når du sveder. Og reducerer risikoen for allergiske og andre reaktioner på grund af husstøvmider i sengetøjet.
Så når du vælger bambus sengetøj, får du en mere behagelig og ubrudt søvn, fordi du ikke vågner midt om natten, og er badet af sved. Og kan samtidig glæde dig over at sove i et sengesæt med samme silkebløde følelse som – nå ja – silke.
Hvor finder du det bedste bambus sengetøj i 2025?
Men hvor finder du så det bedste bambus sengetøj netop nu? Og hvad skal du være opmærksom på, når du vælger bambus sengesæt?
I dette artikel får du:
- Overblik over det mest populære bambus sengetøj på markedet
- Aflivet en række myter om bambus sengetøj, der ikke er helt rigtige
- En indkøbsguide til at vælge det rigtige bambus sengesæt til dig
- Tips og nyttig viden til andre faktorer, der har indflydelse på din nattesøvn
Så vil du have en bedre nattesøvn med et sengesæt af bambus, er det bare at læse videre.
Vores anbefaling
The Nap bambus sengetøj
- Materiale: 100 % Bambus viskose
- Størrelse: 140 x 200, 140 x 220, 200 x 220, 240 x 220
- Farve: 7 forskellige
- Lukning: Skjulte lynlåse
- Trådtal: TC300
- Vævning: Satinvævet

Med The Nap bambus sengetøj får du et lækket, blødt og behageligt sengesæt i silkelook, som giver dig alle bambussens kvaliteter til din nattesøvn. Udført i et elegant – ja, nærmest ekstravagant – design til en pris, der er væsentligt billigere end sengesæt af ægte silke.
4 størrelser og 7 forskellige farver
The Nap bambus sengetøj fås med dynebetræk i 4 forskellige størrelser og hele 7 forskellige stilfulde farver på stoffet. Så uanset om du er på jagt efter sengetøj til din enkeltmandsdyne eller din king size dobbeltdyne på 240 x 220 cm, kan du få The Nap bambus sengetøj, der passer til.
Samtidig kan du glæde dig over et produkt, der er gennemtænkt og produceret med en nidkærhed for detaljerne og holdbarheden. F.eks. får du lynlåse i stedet for knapper, forstærkede syninger og helt glatte, silkebløde flader på stoffet. Samt en blødhed, som du aldrig bliver træt af at nyde.
Og så har dynebetrækket en række indvendige snore, der kan bindes til din dyne. Derved undgår du, at dynen glider ned eller til en af siderne i det glatte dynebetræk. Rigtig smart.
Søvnkvalitet på absolut første klasse
Men det allerbedste er selvfølgelig de søvnforbedrende kvaliteter, som du opnår med bambus sengetøj. Som f.eks. altid at have den perfekte temperatur under dynen både sommer og vinter. Og at kunne ligge tørt, godt og behageligt hele natten igennem med en væsentligt lavere risiko for at vågne op med allergiske eller andre overfølsomme reaktioner næste morgen på grund af husstøvmider.
Lægger du dertil det flotte, stilfulde design og den silkebløde fornemmelse, giver The Nap bambus sengetøj dig søvnkvalitet på absolut første klasse.
Så skal du have det bedste match af kvalitet, design og pris, er det The Nap bambus sengetøj, du skal vælge.
- Satinvævet bambusstof giver et ekstra glansfuldt look og lækker glathed på stoffet
- Skjulte, robuste lynlåse går ikke nær så nemt i stykker som f.eks. knapper eller hægter
- De 7 farver er nøje udvalgt til at give dit sengesæt et virkeligt ekstravagant look
- Du kan tilkøbe sovemaske i samme farve som dit sengetøj – virkelig stilfuld løsning
- Udviklingen af bambus viskose er en kemisk proces, der ikke er nær så miljøvenlig som mekanisk udvikling af bambus fibre (bambus lin)
- Der medfølger ikke lagen til sengesættet – men bambus stræklagen kan købes separat
Vores andet valg
A New Sleep bambus sengetøj
- Materiale: Bambus – ikke yderligere specificeret
- Størrelse: 140 x 200 eller 140 x 220
- Farve: 5 forskellige
- Lukning: Ikke oplyst
- Trådtal: Ikke oplyst
- Vævning: Ikke oplyst

A New Sleep bambus sengetøj er udviklet til at give dig de mest behagelig forhold, når du skal sove. Og de mest fashionable med elegant silkelook og mulighed for at vælge mellem 5 forskellige farver og 2 forskellige dynestørrelser – henholdsvis en kort og en lang enkeltdyne.
Derudover kan du glæde dig over, at bambusstoffet er OEKO-TEX® STANDARD 100 certificeret. Det giver dig en nattesøvn med væsentligt lavere risiko for allergiske eller hudrelaterede gener. Fordi stoffet er fuldkommen fri for skadelige kemikalier og andre allergener.
En stilfuld, elegant ramme om din nattesøvn
Det bedste af det hele er selvfølgelig de mange søvnforbedrende kvaliteter, som du får med i prisen, når du vælger A New Sleep bambus sengetøj.
For jo færre gener og udfordringer du har om natten med f.eks. temperatur, sved og allergier, jo større er chancen for, at du får en uforstyrret nattesøvn. Og en meget bedre morgendag, fordi du vågner veludhvilet op, og er frisk til den nye dag.
Så døjer du med varmen om sommeren eller kulden om vinteren? Eller klør og kradser dit nuværende sengetøj? Eller er du udfordret af husstøvmider? Så er A New Sleep bambus sengetøj et rigtigt godt valg – og en yderst effektiv genvej til at sove bedre om natten.
- Bomuldsbetrækkets silkeagtige look giver sengesættet et luksuriøst udseende
- Giver dig alle de søvnmæssige fordele ved bambus sengetøj til en god pris
- OEKO-TEX® STANDARD 100 certificeringen stiller strengere krav end dansk lovgivning
- Fås kun i størrelser, der passer til enkeltmandsdyner
- Sparsomme oplysninger om bambusstoffet udover OEKO-TEX certificeringen
Bedste budgetvenlige valg
Panda Living bambus sengetøj
- Materiale: OEKO-TEX® standard 100 certificeret
- Størrelse: 140 x 200 eller 140 x 220
- Farve: 7 forskellige
- Lukning: Ikke oplyst
- Trådtal: TC300
- Vævning: Ikke oplyst

Panda Living er en dansk forhandler af bambus sengetøj med en grøn profil, der udelukkende er fremstillet af BSCI-certificeret bambus, som er produceret under både etisk korrekte og ansvarlige arbejdsforhold. Samtidig kan du glæde dig over, at Panda Living bambus sengetøj er OEKO-TEX certificeret og produceret af Moso bambus – en bambusart som pandaerne ikke spiser.
Altså kan du med god samvittighed vælge et sæt Panda Living bambus sengetøj. For det er både socialt ansvarligt, miljørigtigt og dyrevenligt. Og vegansk.
Men der er mere.
Stilfuldt bambus sengetøj til yderst overkommelige priser
For udover at give dig alle de design- og søvnmæssige fordele, som bambus har, får du mulighed for at anskaffe dig bambus sengetøj til en yderst overkommelig pris. For Panda Living importerer selv deres sengetøj og lagner, hvorfor alle fordyrende mellemled er skåret fra.
Så med et sæt Panda Living bambus sengetøj får du alle de søvnmæssige kvaliteter ved bambus til en pris, der ligger væsentligt under konkurrerende produkter, uden at du går ned på hverken design eller kvalitet. For Panda Living bambus sengetøj har samme silkeagtige look og blødhed som de langt dyrere bambus sengesæt. Og er udført i samme kvalitet.
Så hvorfor betale mere for at få det bedste?
- Gennemgangens billigste pris uden at du går ned på kvalitet eller søvnkvalitet
- Samme høje trådtæthed som de langt dyrere bambus sengesæt
- Alle de søvn- og allergivenlige fordele ved bambus til en rigtig god pris
- Kan ikke fås som dobbeltdynebetræk
Bedste premium valg
Wonder Living bambussengetøj
- Materiale: Bambus-viskose udvundet med Lyocell-metoden
- Størrelse: 140 x 200, 140 x 220, 200 x 200, 200 x 220, 240 x 220 cm
- Farve: 12 forskellige – heraf 2 med to forskellige farvenuancer
- Lukning: Lynlås af genanvendelige materialer
- Trådtal: TC300 med 60s garntælling (ekstra fin)
- Vævning: Satinvævet

Wonder Living bambussengetøj er gennemgangens premium valg. Og når vi normalt udvælger det bedste premium valg, kan det oftest ses på prisen.
Men med Wonder Living bambussengetøj får du høj kvalitet og ellers usete muligheder for f.eks. stilfuld farvevalg og en ekstra luksuriøs finish til en pris, der ligger på niveau med flere af de andre bambus sengesæt, vi gennemgår her på siden.
Men små finesser som to-farvede sengeset med to nuancer af den samme farve og en lang liste af certificeringer og standarder, sender Wonder Livings bambus sengetøj op i en klasse, der ligger langt over gennemsnittet.
Ekstra ansvarlig produktion
Djævlen ligger som bekendt ofte i detaljerne – og i dette tilfælde den valgte produktionsmåde af det bambus-stof, som sengesættet er syet af. For normalt bruges der såkaldt bambus viskose, der anvender en del miljøskadelig kemi i produktionen.
Men ved at bruge den mere miljøvenlige Lyocell-metode i produktionen af bambusstoffet, får du samme silkeglatte og skinnende bambusstof som viskosen, produceret på en mere bæredygtig og miljøvenlig måde med brug af ikke-giftige (non-toxic) opløsningsmidler til at blødgøre bambussen forud for udvindingen af bambus-fibrene til stoffet. Og som en ekstra bonus giver det en højere kvalitet på bambusfibrene.
Så vil du have det allermest eksklusive og miljørigtige valg af bambus sengesæt, skal du købe dig et sæt Wonder Living bambussengetøj. Eller bestille to med en god rabat.
- Certificeret efter OEKO-TEX® STANDARD 100, BSCI, ISO9001, SQP og GSV
- Unikke farvekombinationer giver et mere stilfuldt og elegant look
- Anvender bambusviskose udvundet med den miljøvenlige Lyocell-metode
- De mange flotte farver og farvekombinationer gør det svært at vælge
Bambuni bambus sengetøj
- Materiale: Bambus-viskose med ukendt produktionsmetode
- Størrelse: 140 x 200, 140 x 220, 200 x 200, 200 x 220, 240 x 220 cm
- Farve: 23 forskellige mønstre og farvevalg
- Lukning: Ekstra robuste lynlåse
- Trådtal: TC300
- Vævning: Satinvævet

Bambuni var i sin tid nogle af de første på markedet med bambusstrømper. Men over tid blev produktsortimentet udvidet med masser af andre bambus-tekstiler. Og i dag er Bambini bambus sengetøj en af de helt store sællerter hos den bambus-centrede danske webshop.
Bambus sengesæt i 4 forskellige størrelser i 23 forskellige design
At Bambuni bambus sengetøj er så populært, skyldes nok især de mange forskellige design, som du kan vælge mellem. Hele 23 forskellige er der – både ensfarvede, ternede og stribede – tilmed i flere forskellige bredder og farver.
Så vil du have fat i noget virkeligt ekstravagant og anderledes bambus sengetøj, er det et sæt Bambuni bambus sengetøj, du skal vælge.
Samtidig kan du glæde dig over at få virkelig robuste lynlåse som lukkemekanisme på pude- og dynebetræk. Ligesom du får indvendige bindebånd i dynebetrækket, der kan holde din dyne fast i det ellers ret glatte sengetøj. Samt et bambus-viskose stof, der er OEKO-TEX Standard 100 (BJ025 168641), BSCI og ECOCERT certificeret.
- Markedets største udvalg af farver og mønstre på bambus sengetøj
- OEKO-TEX Standard 100 (BJ025 168641), BSCI og ECOCERT certificeret
- Ekstra solide syninger og lynlåse sikrer dig mange års anvendelse
- Det fremgår ikke tydeligt, hvilke produktionsmetode der er anvendt til bambus-viskosen
- Desværre er det ikke alle farver og mønstre, der er tilgængelige i alle størrelser
Hugged bambus sengetøj
- Materiale: 100 % økologisk bambus
- Størrelse: 140 x 200cm eller 140 x 220cm
- Farve: Hvid eller navy blue
- Lukning: Ikke oplyst
- Trådtal: TC300
- Vævning: Satinvævet

Hugged er specialister i søvnfremmende medicinsk udstyr som f.eks. kugle- eller tyngdedyner, allergivenlige dyner og forskellige former for sengetøj – herunder bambus sengetøj. Samt et ekstra kraftigt bambus betræk til tyngdedyner.
Begrænset udvalg af bambus sengetøj til rigtig god pris
I forhold til flere af de andre forhandlere i gennemgangen må udvalget af bambus sengetøj hos Hugged siges at være begrænset. Du kan vælge mellem 2 forskellige farver i henholdsvis 2 voksenstørrelser og en børnestørrelse.
Til gengæld er prisen yderst overkommelig – og kvaliteten er i top. For ligesom betrækket er sengetøjet udviklet til at kunne bruges til tyngde- og kugledyder. De vejer som bekendt en del mere end almindelige dyner. Derfor skal sengetøjet kunne klare det ekstra slid, der kommer af den højere vægt.
Her er bambus et velvalgt materiale, netop fordi det er så slidstærkt. Og da det samtidig er så blødt og behageligt at ligge i, giver det en lagt bedre soveoplevelse for dig, som får en bedre søvn ved at sove med tyngdedyner.
Så vil du have et ekstra slidstærkt sengesæt i bambus, skal du vælge Hugged bambus sengetøj.
- Ekstra solid kvalitet udviklet til brug med tyngde- og kugledyner
- Særdeles prisvenlig på trods af den kraftigere og stærkere kvalitet
- Du kan få bambus faconlagner i samme farver som sengesættene
- Produktionsmetode er ikke angivet
- Begrænset mulighed for farvevalg
Nature by Borg bambus sengetøj
- Materiale: 100 % ren, naturlig bambus
- Størrelse: 70 x 100, 100 x 140, 140 x 200, 140 x 220, 200 x 200 og 240 x 220 cm
- Farve: 10 forskellige farver
- Trådtal: TC300
- Vævning: Ekstra blød satinvævning

Nature by Borg er kendt for deres ekstra bløde og luksuriøse valg af tekstiler til dyner, puder, madrasser og sengetøj. Så naturligvis kan du få bambus sengetøj fra Nature by Borg.
Udvalget spænder over størrelser fra baby over barn og til 5 forskellige ”voksenstørrelser”, der passer til både korte og lange enkelt- og dobbelt dyner. Samt 10 forskellige farver at vælge imellem. Dog alle ensfarvede.
Så ligesom mange af de andre forhandlere i gennemgangen, kan du forholdsvist nemt finde et bambus sengesæt, som passer perfekt til din indretning i soveværelset.
Alle de gode bambuskvaliteter i solid kvalitet
Altså får du med et sæt Nature by Borg bambus sengetøj alle de gode søvnkvaliteter fra bambusstof i en solid og hverdagssikker kvalitet med lynlåslukning i dynebetrækket og overlæg i pudebetrækket.
Prismæssigt får du et produkt, der ligger i den gunstige del af feltet. Så vil du have et godt, gedigent og snusfornuftigt valg af bambus sengetøj, er Nature by Borg bambus sengetøj en rigtig god kandidat.
- Giver dig alle de gode søvnmæssige kvaliteter fra bambusstof
- Designet til hverdagen med mulighed for skånevask og tørretumbling
- Ekstra blød satinvævning giver en af gennemgangens behageligste oplevelser
- Udvindingsmetoden af bambusstoffet er ikke udspecificeret nærmere
- Overlæg er ikke nær så holdbar en lukning som en lynlås eller knapper
3 sejlivede myter om bambus sengetøj, der ikke er helt korrekte
Nu har du fået et overblik over de mest populære former for bambus sengesæt, der sælges fra udvalgte danske webshops med høj score på Trustpilot og mange positive kundeanmeldelser.
Men før vi går videre med vores indkøbsguide til bambus sengetøj, er vi først lige nødt til at aflive 3 sejlivede myter om bambusstof, som fortsat figurerer i markedsføringen af bambus sengesæt – også flere af dem, vi har gennemgået ovenfor.
Bambus sengetøj er ikke antibakterielt
Det er ganske korrekt at bambus fra naturens siden er antibakteriel. For fra naturens hånd er bambus udstyret med et særligt stof, der kaldes ”bamboo kun”, som findes i bambussens cellevægge. Det gør bambusplanten ekstra hårdfør over for skadedyrs-, svampe- og bakterieangreb.
Men der er ikke belæg for, at denne kvalitet bibeholdes i det færdige sengetøj. For det særlige ”bamboo kun” stof bliver nedbrudt af den kemiske proces, der anvendes til at udvinde bambusfibre til bambus viskose af knuste bambusstængler – også selv om der bliver anvendt den mere bæredygtige Lyocell-metode til fremstillingen.
Altså kan du sagtens komme ud for, at der kan danne sig bakterier og findes svampesporer i bambussengetøj. Derfor er det ikke helt korrekt at kalde bambus sengesæt for allergivenligt sengetøj.
Men den tættere vævning giver en glattere overfalde på sengetøjet, som gør det nemmere at ryste støv og andre allergener ud af det. Så ryster du dit sengetøj dagligt – uden for sengen – er det med til at reducere risikoen for få allergiske og andre hudrelaterede reaktioner af bambus sengetøjet.
Husstøvmider kan godt leve i bambus sengetøj
Tilsvarende kan der også sagtens være husstøvmider i bambus sengetøj. Her hedder det sig ellers, at husstøvmider slet ikke kan leve i sengetøjet.
For de trives bedst i fugtige miljøer. Men da bambus sengetøj er åndbart og fugttransporterende får husstøvmiderne ikke de mest optimale levevilkår. Samtidig er bambus sengetøj meget glat, fordi stoffet er vævet med et forholdsvist højt trådtal. Det gør det svært for husstøvmiderne at holde sig fast i sengetøjet.
Men det betyder ikke, at husstøvmiderne ikke kan leve i bambus sengetøjet i kortere periode. Samtidig skal du være opmærksom på, at husstøvmiderne sagtens leve i den dyne og hovedpude, der ligger inde i sengesættet. Særligt hvis de optager den fugt, som bambus sengesættet transportere væk fra din krop, når du sover i sengen om natten.
Altså er et bambus sengesæt ikke en garanti for, at du undgår husstøvmider i din seng.
Bambus sengetøj er ikke så bæredygtigt, som mange tror
Bambus er kendt som en af naturens mest bæredygtige afgrøder, fordi den udelukkende har brug for vand og sollys for at gro. Og tilmed er rimelig sparsommelig med vandforbruget.
Derudover optager bambus omkring 30 % mere CO2 end en traditionel skov. Så det er helt rigtigt, at bambus som plante er bæredygtig. Samtidig er det også korrekt, at bambus er mere miljøvenligt og bæredygtigt end bomuld, som også er et populært stofvalg til sengetøj.
MEN …
Udvindingen af bambusfibre kræver, at den træagtige del af planten udblødes med forskellige kemiske produkter. Disse stoffer fås mere eller mindre miljøvenlige, hvilket gør produktionen mindre bæredygtig – også selv om der anvendes den særlige Lyocell-metode, hvor de kemiske produkter genanvendes.
Derudover koster den lange skibsfragt fra østen og til Europa også en helt del på bæredygtighedskontoen.
Så selv om bambus fra naturens hånd er mere bæredygtig end andre tekstiler, er det en overdrivelse at kalde bambusstof for bæredygtigt.
Fordelene ved bambusstof
Men det ændrer ikke på alle de søvnfremmende fordele, som det giver at vælge bambusstof til dit sengetøj.
For bambus sengesæt er kendt for at være
- Lige så blødt og luksuriøst at sove i som silke og satin.
- Åndbart, hvilket gør det nemmere at holde en korrekt kropstemperatur under dynen både sommer og vinter.
- Mere effektiv til at absorbere og dermed transportere fugt væk fra kroppen, hvis du alligevel kommer til at svede om natten.
Altså får du mindsket en række af de faktorer, som kan være med til at give dig en dårligere nattesøvn.
Samtidig får du et sengesæt, der holder længere, fordi det er ekstra slidstærkt på grund af den tætte vævning og de meget solide bambusfibre, som stoffet er vævet af.
Bambus vs. silke sengetøj
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge bambus eller silke sengetøj, kan disse argumenter måske overbevise dig:
- Bambus sengetøj er meget billigere end silke.
- Bambus kan maskinvaskes på skåneprogram, mens mange silke sengesæt kræver skånsom håndvask eller rensning.
- Både silke og bambus er åndbare materialer, men bambus absorberer fugten bedre og holder sengen tør.
- Bambus er mere slidstærkt og bevarer sin kvalitet selv efter mange vaske. Silke er langt mere sart.
- Bambus er vegansk og cruelty-free, mens silke fremstilles af kokonerne fra silkeormens larver.
- Bambus er temperaturregulerende, og fungerer temperaturmæssigt bedre hele året rundt. Silke føles tit for varm om sommeren.
- Bambus sengetøj glider ikke rundt i sengen på samme måde som silke – selv om det ser og føles lige så glat som silke.
Sådan vælger du det bedste bambus sengetøj til din nattesøvn
Der kan være mange gode grunde til at vælge bambus sengetøj til din seng. F.eks. er det meget billigere end silke- og satinsengetøj. Men giver den samme bløde oplevelse og det samme glatte og glinsende visuelle indtryk.
Altså får du både en økonomisk og en rent stilmæssig gevinst ved at vælge et sengesæt af bambus. Og så kan de fås i mange flotte og moderigtige farver. Det gør det nemt at finde et sæt, der kompletterer indretningen af dit soveværelse.
Lider du af disse søvnproblemer, er bambus sengetøj et godt valg
Oftest begynder folk dog først at tænke i bambus sengetøj, hvis de har problemer med at sove. For her kan bambus være med til at afhjælpe nogle af de allermest udbredte årsager til en dårlig nattesøvn, som f.eks.:
Rastløs eller dårlig søvn på grund af overophedning
Sover du dårligt om natten, fordi du bliver for varm eller måske ligefrem vågner op badet i sved?
Så kan bambus sengetøj give dig en bedre nattesøvn, fordi det er åndbart og mere effektivt til at transportere sveden væk fra kroppen.
Altså holder bambusstoffet ikke på fugten, sådan som du kender det fra bomuldssengetøj. Og kan optage 3 gange mere fugt end bomuld. Samt er med til at regulere temperaturen under dynen, så du ikke får det for varmt. Ja, faktisk kan bambusstoffet ligefrem opleves som et kølende sengetøj.
Samtidig får du et mere tørt og behageligt sengemiljø at sove i – hvilket er perfekt for dig, der f.eks. er i overgangsalderen.
Men hvor bliver fugten så af?
Jo, den fugt som dyne- og hovedpudebetrækket optager i løbet af natten, fordamper oftest i løbet af dagen. Det kræver dog en god luftcirkulation i soveværelset, og at du ikke lægger et tykt sengetæppe over sengen i løbet af dagen. Men hvem har også lyst til at gemme det flotte og stilfulde bambus sengetøj?
Har du en stor, tung dundyne inden i dynebetrækket, risikerer du, at den optager fugten i stedet. Det øger risikoen for støvmider og svampesporer. Så er nattesved en stort problem for dig, kan du overveje at udskifte dynen med en dyne med TENCEL bambusfyld eller hulfibre. Det er dynefyld, der arbejder bedre sammen med bambus sengetøjet, og sikrer, at fugten transporteres effektivt væk. Og har nemmere ved at fordampe igen.
Det giver husstøvmider og andre allergener som f.eks. svampespore meget dårligere levevilkår. Og holder dig tør og sikrer en behagelig temperatur under dynen – både sommer og vinter.
Problemer med at holde en behagelig temperatur i sengen
Men det er ikke kun problemer med at blive for varm, som bambus sengetøj kan afhjælpe. For netop stoffets åndbarhed er også med til at sikre, at du ikke kommer til at fryse i sengen, når du skal sove.
For kulde er nemlig en lige så stor udfordring for din søvnkvalitet, som varme er. Er der for koldt, der hvor du sover, er det lige så udfordrende at få en god nattesøvn, som hvis der er for varmt.
Og er du først kommet til at svede, risikerer du nemt, at du efterfølgende ender med at blive for kold, når hedeturen er ovre. Eller du har sparket dynen af, fordi du er blevet for varmt. Det øger risikoen for at rede dig en forkølelse.
Men netop fordi bambus tillader kroppen at ånde, minimerer det risikoen for, at du føler, du ligger for koldt, når du skal sove – uanset om du sover i et koldt lokale, eller er blevet kold, fordi du havde det for varmt.
Dårlig søvn på grund af ubehageligt sengetøj
Synes du, at det sengetøj du har på din dyne og hovedpude i dag, kradser eller er for groft? Eller irriterer dig på anden måde?
Så vil blødheden, glatheden og sikkert også køligheden ved bambusstof helt sikkert tiltale dig. Og fjerne den irritation ved dit eksisterende sengetøj, som giver dig en dårligere nattesøvn.
Hvilken størrelse seng og dyne har du?
Kan du nikke genkendende til et af de søvnproblemer, der er gennemgået ovenfor, har du en virkelig god grund til at anskaffe dig et bambus sengesæt.
Spørgsmålet er bare, hvor stort et sengesæt du har brug for.
Det afhænger af to ting: Størrelsen på din seng og den dyne, du ligger med om natten. Det har nemlig afgørende betydning for, hvilket størrelse sengesæt du skal vælge.
Typisk kan du få bambus sengetøj i 5 forskellige størrelser:
- Kort enkeltdynebetræk: Måler 140 x 200 cm og passer til de fleste almindelige enkeltdyner på samme mål.
- Langt enkeltdynebetræk: Måler 140 x 210 cm og passer til de lange enkeltdyner i samme mål.
- Kort dobbeltdynebetræk: Måler 200 x 200 cm og passer til en almindelig dobbeltdyne med kvadratiske mål.
- Lang dobbeltdynebetræk: Måler 200 x 220 cm og passer til en lang dobbeltdyne i samme mål.
- King size dobbeltdynebetræk: Måler 240 x 220 cm og passer til de såkaldte king size dyner på samme mål.
Har du en ekstra stor hovedpude, bør du også være opmærksom på størrelsen på pudebetrækket. For de fleste pudebetræk i bambusstof fås som oftest kun i standardmålet på 60 x 63 cm. Så har du en pude på større mål, kan det godt blive en udfordring at finde bambus sengetøj, der passer.
Hvilken indretningsmæssig stil har du i soveværelset?
Når du har fundet den rigtige størrelse bambus sengetøj, er det næste, de fleste kigger på, hvilken farve sengesættet skal have. For det skal helst passe til farvevalget i resten af soveværelset. Enten så det er i samme farve eller en nuance tæt på. Eller så sengetøjet farvemæssigt skaber en kontrast til de øvrige farver i soveværelset.
Heldigvis kan du få bambus sengetøj i mange forskellige farver – og hos enkelte forhandlere, kan du også vælge mellem mange forskellige mønstre. Eller vælge et tofarvet sengesæt.
Men for nogen kan den skinnende glans og glatte overflade på et bambus sengesæt i bambus-viskose også være en udfordring i forhold til indretningen.
For har du valgt en meget rustik stil på de øvrige møbler i soveværelset, og måske valgt en grov struktur på væggene, eller grove tæpper på gulvene, virker glatheden på en eller anden måde forkert i sammenhængen.
Det kan dog til dels løses ved at vælge et groft struktureret sengetæppe, du kan lægge over sengetøjet om dagen. Så er de glatte dyne- og pudebetræk kun synlige, når du skal sove – og der ser du forhåbentligt ikke for meget på dem.
Hvordan vasker og passer du bedst muligt på dit bambus sengetøj
En sidste ting du bør huske på, når du vælger bambus sengetøj, er, hvordan du bedst vasker og passer på dit bambus sengetøj.
For selv om bambusstof er særdeles robust og slidstærkt, er det samtidig et materiale, der er lige så sart som silke og uld. Derfor kan det ikke tåle at blive vasket ved for høje temperaturer. I stedet skal det vaskes på et skåneprogram på 30-40 grader med vrangen udad. Og allerhelst lufttørres bagefter. Eller tørres ved lav temperatur, da for høje varmegrader kan skade bambusfibrene.
Derudover er det vigtigt, at du bruger et skånsomt vaskemiddel uden enzymer. Så har du ikke allerede et særligt vaskemiddel til uld og silke, bør du anskaffe et, samtidig med at du køber sengetøjet. De fleste webshops som sælger bambus sengetøj, sælger også specialvaskemidler til bambusstof.
Tips og nyttig viden til at få den bedste søvn
Selv om bambus sengetøj har mange gode kvaliteter, som forbedrer dine muligheder for at få en bedre nattesøvn, er der også mange andre faktorer i og omkring dit soveværelse, der har indflydelse på din søvnkvalitet.
Dem få du nogle fif til at tackle her:
Forbered din krop og dit sind på at du skal sove
Først og fremmest handler det om at forberede dig både fysisk og mentalt på, at du skal sove.
Her spiller det blå lys som du får fra skærme og hvid LED-belysning, et større rolle end mange tror. For et særligt område i det blå farvespektrum er med til at regulere produktionen af melatonin, som er det hormon i hjernen, der gør dig søvnig.
I almindeligt dagslys er der et meget højt niveau af det særlige blå farvespektrum – særligt om morgenen. Og så længe der er det, producerer hjernen ikke melatonin, som gør dig søvnig. Først når det bliver aften og mørkt, starter melatonin-produktionen. Så ved at blive ved med at se på skærme, som udsender præcist det samme blå farvespektrum, forhindrer du, at du bliver naturligt træt.
Så sluk for skærmene og de hvide LED-pærer, dæmp den øvrige belysning, og sænk dit aktivitetsniveau en halv til hel time, før du går i seng. Det speeder melatonin-produktionen op, så du bliver naturligt træt, og forbereder dig mentalt på at skulle sove.
Sørg for den rette temperatur i soveværelset
Temperaturen i soveværelset er også vigtig. Her hjælper bambus sengetøj dig med at holde en behagelig temperatur natten igennem. Men kan selvsagt ikke hjælpe på, at du har det for varmt eller for koldt i soveværelset.
Bedst er det, hvis temperaturen i soveværelset ligger et par grader under resten af din bolig. Så sænk temperaturen, og luft også gerne ud lige op til du skal sove. For luftkvaliteten er også vigtig, når du vil sikre dig en god nattesøvn.
Sørg for, at der er helt mørkt i soveværelset
Endelig er det vigtigt, at du sørger for, at der er helt mørkt – som i totalt mørkt – i dit soveværelse.
For når du sover, opfatter hjernen alle former for lys et faresignal. Selv det mindste lysglimt eller den mindste, lille lysprik, du kan få øje på.
Så kan du ikke finde ud af, hvad det er, der irriterer din nattesøvn, hjælper det oftest, hvis du slukker alt lys i soveværelset. Selv den lille LED-diode på dit fjernsyn (hvis du har sådan et i soveværelset). Eller lyset fra bilerne, der kører forbi ude på vejen eller gaden.
Sørg for at der er helt stille
Ligesom lys er lyd også et faresignal. Så sørg for at din soveværelse ligger i den mest stille del af boligen. Og sørg for, at det er svært for lyde udefra at trænge ind i soveværelset.
F.eks. ved at have et tykt, tungt gardin, som du kan trække for vinduet. Det hjælper samtidig med at beskytte dig mod lysindfald udefra.
Er den helt tosset, kan du eventuelt overveje at lydisolere væggene i soveværelset med særlige akustikbatts. Og beklæde væggene med akustikpaneler, der skaber et mere lyddødt rum.
Nu er du klædt godt på til at vælge det rigtige sæt bambus sengetøj
Med et overblik over de mest populære sæt bambus sengetøj på markedet, en indkøbsguide til at vælge det rigtige sengesæt af bambus og viden om, hvordan du skaber de bedste betingelser for en god nattesøvn, mangler du bare at finde det helt rigtige sengetøj af bambus til din seng.
For i den sidste ende er det din liggekomfort, temperaturen under dynen og dit velbefindende, der afgør hvor god en nats søvn du får. Og her spiller sengetøjet en central rolle.
Vælger du bambus sengetøj fra en af de udvalgte danske webshops, som vi henviser til i gennemgangen, er du samtidig sikker på at få en god kundeoplevelse. Vi har nemlig udvalgt de forskellige webshops ud fra deres score på Trustpilot, og de anmeldelser – både gode og dårlige – som kunderne har skrevet.
Så vil du have det bedste bambus sengetøj fra den bedste forhandler, er det bare at klikke dig videre til webshoppen, når du har fundet helt rigtige sengesæt til netop din seng og dit soveværelse.
Bedøm guiden
Klik på en stjerne