Sovemaske - De bedste sovemasker til bedre søvn

Sovemaske 2025 – De 14 bedste sovemasker til bedre søvn

Vores favoritter
Tempur sovemaske

Vores anbefaling

Gå direkte til den her »

comforth-tyngdesovemaske

Vores andet valg

Gå direkte til den her »

Premiere sovemaske 3.0

Super god til prisen

Gå direkte til den her »

Slip – Pure Silk Sleep Mask​

Bedste premium valg

Gå direkte til den her »

Bedste produkter
Lagerstatus
Bedste pris
No data was found

Indholdsfortegnelse

En sovemaske hjælper dig til at få en bedre nattesøvn, fordi du ikke bliver forstyrret af lys, når du skal sove. I denne test guide gennemgår vi de mest populære sovemasker på markedet, samt giver dig en indkøbsguide og en række tips til, hvordan du får den bedste søvn med en sovemaske. Så generes din nattesøvn af lys, læser du bare med her, og finder den bedste løsning.

Sovemasker er en simpel men effektiv genvej til en bedre nattesøvn. De lukker af for lyset, som instinktivt opfattes som et faresignal, når vi sover. Og når selv det lille LED-lys på fjernsynet kan forstyrre din nattesøvn, er et par natbriller (som de også tit kaldes) ofte en af de eneste løsninger på problemet, der virker effektivt.

Samtidig hjælper det totale mørke med at få kroppen til at producere mere af søvnhormonet melatonin. Det er afgørende for en dyb og uforstyrret søvn. Når lyset elimineres, får hjernen samtidig et klart signal om, at det er tid til at sove. Det hjælper dig også med at falde hurtigere i søvn og opnå bedre søvnkvalitet.

Sovemasker fås i flere varianter, fra lette silkemasker der føles bløde mod huden, til ergonomiske masker med indbygget støtte, som sikrer fuldstændig mørklægning uden at presse på øjnene.

Der findes også sovemasker med ekstra funktioner, f.eks. har kølende stof, tyngde for ekstra beroligende komfort eller støjreducerende egenskaber.

Hvad er den bedste sovemaske i 2025 ?

Valget af den rigtige sovemaske afhænger derfor i høj grad af dine individuelle behov for hjælp til søvnen, samt dine præferencer for maskens design og yderligere funktioner.

I denne test guide får du:

  • En gennemgang af de mest populære og bedste sovemasker på det danske marked netop nu.
  • En indkøbsguide til, hvordan du finder den bedste sovemaske til netop dit behov.
  • En række gode råd til at komme i gang med og få en bedre søvn med en sovemaske.
 

Skal vi se at komme i gang?

Vores anbefaling

TEMPUR Sovemaske

Tempur sovemaske

TEMPUR® Sovemaske er en sovemaske, der anvender TEMPUR® skum til at få musklerne omkring øjnene til at slappe helt af ved at udnytte TEMPUR® skummets trykaflastende effekt.

Skummet er placeret på indersiden af et uspecificeret, blød stofmateriale, som omslutter skummaterialet. Og er behageligt for huden og øjenlågene.

Lukker lyset ude og aflaster øjenmusklerne

Udover at aflaste øjenmusklerne, lukker TEMPUR® sovemasken fuldkommen af for mørket, så du ikke bliver generet af f.eks. små lyskilder, forbikørende biler eller andre lyskilder. Som vores krybdyrhjerne opfatter som et faresignal, når vi sover.

Bunden af masken har et ekstra tykt lag TEMPUR® skum, så du er sikker på, at masken holder helt tæt, og lukker alt lys ude. Samt får musklerne under øjet til at slappe ekstra af.

Masken afsluttes med et elastisk velcrobånd, som gør det nemt for dig, at give masken den perfekte pasform og stramhed omkring hovedet og øjnene.

Tilsammen gør de mange positive fordele ved TEMPUR® sovemasken den til vores anbefalede sovemaske.

Så drømmer du om en blød og behagelig sovemaske, som samtidig har en afslappende effekt, er TEMPUR® sovemasken her et rigtigt godt valg.

Vores andet valg

Comforth tyngdesovemaske

comforth-tyngdesovemaske
Comforth Tyngdesovemaske
Comforth Tyngdesovemaske
295,00 kr.

Comforth tyngdesovemaske kombinerer effekten fra den traditionelle sovemaske med tyngdedynes effektive måde at skabe større tryghed og ro på.

Altså får du både lukket det forstyrrende lys effektivt ude, samtidig med at du får en mere tryg og afslappet søvn. Og reducerer risikoen for at blive holdt vågen at tankemylder og bekymringer.

Masken har en kølende inderside af bambusstof, og en blød og behagelig yderside af bomuldsstof. Det er to stoftyper, som tillader kroppen af ånde, og er effektive til at transportere fugt væk. Det reducerer risikoen for at komme til at svede omkring øjnene, selvom du sover med maske på.

Tryghedsskabende, totalt mørke

Den indbyggede tyngdeeffekt i masken skaber et beroligende tryk på øjnene, kaldet dybtryk-stimulering. Det øger produktionen af serotonin, melatonin og oxytocin, samtidig med at det reducerer kortisolniveauet. Det får stressniveauet til at falde, reducerer uro og hjælper dig med at falde hurtigere i søvn – og sove tungere natten igennem.

Samtidig lukker masken effektivt lyset ude, så du undgår at blive forstyrret af det, og øjnene og øjenmusklerne slapper bedre af.

Det gør Comforth tyngdesovemaske til et lige så godt valg som gennemgangens anbefaling.

Så længes du efter en tryg, totalt mørk og fuldstændig afstressende og restituerende søvnoplevelse, bør du kraftigt overveje, om ikke Comforth tyngdesovemaske er det rigtige valg til din nattesøvn.

Super god til prisen

Premiere sovemaske 3.0

Premiere sovemaske 3.0
Premiere sovemaske 3.0
Premiere sovemaske 3.0
Original price was: 299,00 kr..Current price is: 249,00 kr..

Premiere sovemaske 3.0 er tredje og nyeste udgave af webshoppen Nattelyst’s sovemaske. Det er en webshop, som har specialiseret sig i produkter, der er målrettet dig, som har svært ved at finde nattero og få en ordentligt nattesøvn.

Sovemaske med 3D-brillelook

Maskens design minder meget om de 3D-briller, du kan købe, hvor du sætter din mobiltelefon på indeni. Men i modsætning til 3D-briller, er der absolut intet lys bag masken. For designet er nemlig skabt til at sikre, at masken former sig perfekt til dit ansigt. Derved er der ikke nogen som helst revner langs kanterne af masken, hvor lyset kan slippe ind.

Derudover er masken udstyret med to såkaldte ”øjenkopper” af memoryskum på indersiden. De aflaster og fjerner presset på øjnene, og forbedrer mørklægningseffekten fra masken.

Designet til dig, der ofte sover på siden

Samtidig er masken også formgivet, så den også giver en effektiv mørklægning, selv om du sover på siden. Her kan andre søvnmasker godt få problemer, særligt hvis du ikke har strammet remmen ordentligt på dem.

Endelig adskiller masken her sig fra flere af konkurrenterne, ved at sælges med 30 nætters søvngaranti. Det giver dig god tid til at finde ud af, om masken har den ønskede effekt på din nattesøvn. Og gør det muligt rent faktisk at afprøve den, uden at du mister returretten.

Så vil du have en effektiv søvnmaske til en yderst rimelig pris, er det Premiere sovemaske 3.0, du skal klikke hjem i soveværelset.

Bedste silke sovemaske

Slip – Pure Silk Sleep Mask

Slip – Pure Silk Sleep Mask​
Pladsholder
Slip - Pure Silk Sleep...
339,00 kr.
Pladsholder
Slip - Perfekte Vipper...
409,00 kr.
Pladsholder
Slip - Perfekte Vipper...
409,00 kr.
Pladsholder
Slip - Perfekte Vipper...
459,00 kr.

Slip – Pure Silk Sleep Mask er som navnet antyder en sovemaske beklædt med ægte silkestof – helt præcist langfibret morbærsilke i klasse 6A med en tykkelse på hele 22 momme. Det er en af de mest eksklusive silkestoffer der findes – og tykkelsen er med til at give sovemasken en bedre glans, blødhed og holdbarhed.

Skabt til ikke at absorbere din natcreme

Ifølge hudeksperterne er silke det mest skånsomme og behagelig stof for huden at have på. Særligt når der er tale om lang og tæt kontakt. Som jo er tilfældet med en sovemaske, du ligger med hele natten.

Samtidig giver den valgte silkekvalitet den fordel, at stoffet ikke opsuger din nat- eller anden anti-aging creme, hvis du bruger en sådan omkring øjnene.

Endelig er silke et lidt mere pikant stofvalg til ansigtsmasker – hvilket fremmes af muligheden for at vælge mellem en helt sort og en pink farve på stoffet. Altså kan Slip – Pure Silk Sleep Mask bruges til mere pirrende og pikante anvendelser end ”bare” at sove. Uden at det går ud over stemningen.

Så ønsker du dig en effektiv, lidt mere eksklusiv og pikant sovemaske, er Slip – Pure Silk Sleep Mask et rigtigt godt – men også dyrere – valg.

Bedste premium valg

SLEEP BETTER – Comfort Pro Sovemaske

SLEEP BETTER - Comfort Pro Sovemaske
SLEEP BETTER - Comfort Pro Sovemaske
SLEEP BETTER - Comfort...
329,00 kr.

SLEEP BETTER – Comfort Pro Sovemaske giver dig mulighed for at få lukket alt lys ude ved hjælp af de ergonomisk udformede øjenkopper. De sidder på indersiden af masken, og afhjælper samtidig tryk på øjenlågene, når du har masken på.

Justérbare, ergonomisk øjenkopper

Som en ekstra smart detalje kan du justere placeringen af øjenkopperne, så de sidder præcist der, hvor de passer til dine øje. Bare læg dig med øjenkopperne på dine lukkede øjne, og sæt masken på. Så sidder de præcis der, hvor de giver den bedste mørklægning. Og aflastning af øjenlågene.

Samtidig er SLEEP BETTER – Comfort Pro Sovemaske designet, så den giver samme gode mørklægning, uanset om du sover mest på ryggen eller siden.

Pasformen på natbrillerne kan justeres ved hjælp af velcrolukket på sovemaskens rem bag om hovedet.

Så synes du ikke, de sovemasker du allerede har prøvet, har været gode til at lukke alt lys ude, kan SLEEP BETTER – Comfort Pro Sovemaske være den sovemaske, som gør dine nætter helt sorte.

Vincent Sovemaske

Vincent Sovemaske (100% Mulberry Silke)
Vincent Sovemaske (100% Mulberry Silke)
Vincent Sovemaske (100...
Original price was: 349,00 kr..Current price is: 289,00 kr..

Vincent sovemaske er en eksklusiv sovemaske af ægte morbærsilke (mulberry) fra webshoppen Nattelyst. Silken er produceret i en god kvalitet, der føles ekstra blød og behagelig mod huden, samtidig med at den effektivt lukker alt lys ude.

Som en særlig designmæssige detalje er indersiden af masken udformet, så masken ikke går ind og rører øjenlågene, når du ligger med den om natten.

Skånsom for alle hudtyper

Valget af morbærsilke har desuden den store fordel, at masken er ekstra skånsom overfor huden – uanset hvilken hudtype du har.

Det er særligt vigtigt, når det er meningen, at du skal ligge med natmasken hele natten. Og masken samtidig ligger ret tæt og stramt til huden, for effektivt at lukke lyset ude. Samtidig er silke et åndbart materiale. Derfor bevarer du hudens naturlige fugtighed, ligesom du har væsentligt mindre risiko for at komme til at svede om øjnene. Selv ved lang tids brug af masken.

Endelig er der prissætningen. Den er faktisk slet ikke nær så eksklusiv som kvalitetsoplevelsen af silkemasken.

Så vil du have en eksklusiv, effektiv og lidt mere pikant designet sovemaske, uden at skulle betale mere for den, bør du tage et nærmere kig på Vincent sovemaske – indefra.

Anew Sovemaske

Anew Sovemaske
Anew Sovemaske
Anew Sovemaske
Original price was: 399,00 kr..Current price is: 199,00 kr..
Anew Søvnpakke
Anew Søvnpakke
Original price was: 1.125,00 kr..Current price is: 449,00 kr..

Anew Sovemaske er en af sove-webshoppen A new sleep’s bud på en effektiv sovemaske.

Designmæssigt minder Anew Sovemaske lidt om Premiere i formgivning og stofvalg. Men har ikke – ligesom Sleep better sovemasken – øjenkopper. I stedet har den en stor fordybning inde i masken skabt af et tykt lag memoryskum hele vejen rundt langs med kanten.

Det gør ligesom øjenkopperne, at den ikke presser ned på øjenlågene, når du har den på. Og holder helt tæt. Men føles ikke nær så ”klaustrofobisk”.

Som et par motorbriller til at sove med

Generelt minder designet i øvrigt lidt om et par motorbriller, hvor der i stedet for en gummi- eller silikonekant er en kant af memoryskum til at sikre tæt kontakt til huden. Skumkanten er pakket ind i blødt polyesterstof, som giver en god komfort for huden. Også ved længere tids brug.

Samtidig sørger en udskæring til næsen for, at brillerne ikke trykker ned på den. Eller giver mulighed for, at der kan slippe lys ind langs næseroden.

Så vil du have en no-nonsense, effektiv og lige til at bruge ansigtsmaske til natten, er Anew sovemasken en virkelig god – og forholdsvis billig – mulighed. Særligt på tilbud.

HowToSleepBetter sovemaske

Sovemaske - sort
Produktet er desværre udsolgt lige nu

HowToSleepBetter er endnu en webshop med fokus på bedre nattesøvn. De tilbyder en utrolig blød og behagelig sovemaske i sort velour. Det giver sovebrillerne et lidt vamset, varmt og samtidig elegant look.

Samtidig får du nogle ekstremt lette natbriller med en vægt på bare 22 gram. Altså mærker du næsten ikke, du har masken på, når du sover. Og kan let have den med i tasken, hvis du skal ud at sove. Eller skal sove på rejsen.

Pelsbeklædt inderside

Som en af de eneste sovemasker i gennemgangen har HowToSleepBetter sovemaske en inderside beklædt med kunstpels. Den sørger for, at masken føles behagelig mod huden – og et skumlag langs kanten, sikrer dig, at masken holder mørket effektivt ude. Og giver masken en god pasform.

Endelig kan du justere masken ved hjælp af elastikremmen bagpå. Så er du altid sikker på, at den sidder tæt, når du sover. Uanset om du sover på siden, på ryggen eller på maven.

Så vil du have en sovemaske med et lidt mere blødt og vamset udtryk, er HowToSleepBetter sovemaske et oplagt valg.

Bambuni bambus sovemaske

Bambus sovemaske i mørkeblå
Bambus sovemaske i mør...
143,00 kr.
Bambus sovemaske i kastanje
Bambus sovemaske i kas...
179,00 kr.
Bambus sovemaske i bordeaux
Bambus sovemaske i bor...
179,00 kr.
Bambus sovemaske i oliven
Bambus sovemaske i oliven
179,00 kr.
Bambus sovemaske i mørkegrå
Bambus sovemaske i mør...
179,00 kr.
Bambus sovemaske i gråligblå
Bambus sovemaske i grå...
179,00 kr.

Bambuni bambus sovemaske er en ultrablød, fugtabsorberende og tætsluttende sovemaske i bambusstof fra bambusspecialisten Bambuni. På ydersiden er der anvendt 100 % bambusviskose. Og på indersiden sørger en ring af 70 % bambusviskose & 30 % mikrofibre rundt langs kanten for, at masken slutter tæt. Og ikke kommer til at trykke på dine øjenlåg.

Masken er one size, og fås som en af de eneste sovemasker i gennemgangen i hele 8 forskellige farver. Lige fra en neutral grå til en mere sofistikeret bordeauxrød udgave.

Åndbar, blød og naturlig

Netop på grund af valget af bambusviskose til sovemasken, er du sikret en behagelig oplevelse natten igennem med dine sovebriller.

For bambus er åndbart, hvilket betyder, at huden nemmere kan justere temperaturen. Og skulle du begynde at svede lidt om øjnene, er bambus samtidig et af de naturmaterialer, som er bedst til at transportere fugten væk fra huden.

Så vil du have en ugeneret, veltempereret og tør søvnoplevelse, kan du med fordel holde lyset ude med en Bambuni bambus sovemaske.

Wrap sovemaske

Wrap sovemaske
Wrap sovemaske
Wrap sovemaske
Original price was: 259,00 kr..Current price is: 199,00 kr..

Wrap sovemaske er et tredje bud på en sovemaske fra webshoppen Nattelyst.

Designmæssigt skiller den sig pænt meget ud fra andre sovemasker på markedet. For den ligner på det nærmeste en tophue uden top, der er blevet trukket ned over øjnene.

Det anderledes og lidt mere vamsede look i 100 % blød bomuld, skyldes, at masken er helsluttende. Og fungerer lidt som et blødt bind med velcroluk bagpå, som du tager om hovedet. Det gør den yderst nem at tage på.

Perfekt pasform uanset hovedstørrelse

Det giver dig et sæt natbriller, som slutter tæt til hele vejen rundt i synsfeltet, uanset hvor stort eller lille et hoved, du har. Og hvad end du foretrækker at sove på ryggen, på siden, på maven – eller for den sags skyld sidder op og sover.

”Tætheden” sikres af en lille syning med en tynd polstring indeni, der går hele vejen rundt langs kanten. Samt et W-lignende design på undersiden af fronten på Wrap sovemasken. Det sikrer, at næsen ikke kommer i vejen, og at masken slutter helt tæt rundt om næseroden.

Samtidig sørger polstringen på syningen for, at masken ikke presser ind på dine øje.

Vil du have en effektiv sovemaske, der er nem og enkelt at tage på, og fungerer under alle tænkelige forhold. Så skal du klikke ind på Warp sovemasken fra Nattelyst.

MegaDream sovemaske

MegaDream Sovemaske
MegaDream Sovemaske
MegaDream Sovemaske
Original price was: 299,00 kr..Current price is: 249,00 kr..

MegaDream sovemaske er webshoppen Nattelyst’s premium sovemaske. Her får du ekstra god plads til dine øjne på grund af de ekstra dybe, indbyggede øjenkopper. Uden at det går ud over, hvor god søvnmasken er til at holde lyset ude.

Samtidig gør designets ”Don Juan-agtige” smalle formgivning masken velegnet til mænd – både hvis de skal sove, eller holdes vågne af mere erotiske grunde. Men MegaDream ser bestemt også rigtigt godt ud på kvinder.

En virkelig eksklusiv sovemaske

Alt i alt giver det flotte, lidt kække og bløde design din sovemaske et eksklusivt look uden at være produceret af dyre naturmaterialer som f.eks. silke.

Samtidig søger de ekstra dybe øjenkopper for, at masken aldrig kommer til at røre dine øjne – eller dine øjenvipper for den sags skyld. Uanset længden på dem. Det er perfekt til dig, som er lidt hysterisk med, om noget eller nogen rører dine øjne. Og det kan også være nyttigt i andre situationer.

Samtidig sørger memoryskum-fyldet, som skaber de dybe øjenkopper, for, at alt lys holdes hermetisk ude natten igennem. Uanset hvordan du ligger i sengen.

Så vil du have et anderledes, eksklusivt og – lad os nu bare være ærlige – lidt mere frækt design på din sovemaske, uden det går ud over komforten og effektiviteten? Så er MegaDream sovemaske det ideelle valg.

HowToSleepBetter sovemaske i 3D memoryskum

Sovemaske i 3D memoryskum
Sovemaske i 3D memoryskum
Sovemaske i 3D memoryskum
249,00 kr.

HowToSleepBetter sovemaske i 3D memoryskum ligner flere af de andre sovebriller i gennemgangen på grund af stofvalget på ydersiden. Og anvendelsen af øjenkopper på indersiden. Samt velcrolukket på bagsiden.

Forskellen er brugen af 3D memoryskum og den lille ”flap” hen over næsen, som sikrer total mørklægning inden i brillerne. Også selv om din næse er lidt større end gennemsnittet.

Sovemaske med fokus på ekstra god pasform om næsen

Altså får du med HowToSleepBetter sovemaske i 3D memoryskum en sovemaske, som giver dig de bedste muligheder for at få en god nattesøvn. Uden at der kommer lys ind langs næsen.

Samtidig sørger de dybe øjenkopper i 3D memoryskum for, at der ikke er noget, der rører dine øjne i løbet af natten. Selv om du sover med natmaske på.

Materialevalget er åndbart og blødt – og velcrolukket på remmen sørger for, at du nemt kan justere pasformen på natmasken.

Har du en næse, der er større end gennemsnittet? Eller vil du bare have en behagelig sovemaske, som med garanti ikke rammer dine øje? Så er det HowToSleepBetter sovemaske i 3D memoryskum, du skal byde inden for i dit soveværelse.

Rosie Sovemaske

Rosie Sovemaske (100% Mulberry Silke)
Rosie Sovemaske (100% Mulberry Silke)
Rosie Sovemaske (100% ...
Original price was: 249,00 kr..Current price is: 199,00 kr..

Sørme om der ikke har sneget sig endnu en sovemaske fra webshoppen Nattelyst ind i gennemgangen.

Denne gang er der tale om Rosie Sovemaske, der er lavet af 100 % Morbær- (mulberry) silke med en tykkelse på 16 momme. Og fås i både en neutral sort og en lidt mere pikant pink version. I øvrigt til en pris der ikke er påvirket af, at du får en sovemaske i ægte silke.

Reducerer øjenrynker og skaber totalt mørke

En af de helst store fordele – udover den ekstremt lækre glat- og blødhed – ved at vælge silke til din sovemaske, er, at silkestoffet er åndbart. Så huden kan ånde. Samtidig siges stoffets glathed at være med til at reducere rynker.

Samtidig sikrer åndbarheden for, at huden omkring øjnene ikke tørrer ud, hvilket øger risikoen for rynker. Samt at du ikke begynder at svede om øjnene, fordi du ligger for varmt.

Så vil du have en søvnmaske, som både holder mørket ude, og plejer og passer på huden omkring dine øjne, bør du overveje Rosie Sovemaske.

Doozie Luxury Sleep Mask

Doozie-Luxury-Sleep-Mask

Doozie Luxury Sleep Mask er designet på samme måde som Warp sovemasken fra Nattelyst. Men med den store forskel, at der er lavet af lækker, blød morbærsilke. Og polstret, så den nemmere kan holde lyset ude, og samtidig virker en smule støjdæmpende.

Ligesom de andre sovemasker i silke, søger den for, at huden omkring øjnene hverken tørrer ud eller bliver så fugtig, at du oplever det, som om du sveder. Ligesom den glatte silkeoverflade hjælper med til at reducere rynkerne omkring øjnene.

Den perfekte gave – med en bagtanke

Doozie Luxury Sleep Mask leveres i en flot og elegant gaveæske. Der også gør det nemt, at opbevare sovemasken trygt, sikkert og støvfrit på natbordet. Eller i skuffen på dette.

Samtidig får du en silke-sovemaske, som er produceret dyreetisk korrekt. For silken kommer fra producenter, hvor silkelarverne ikke går til under produktionen af silken. Det er godt – både for dyrevelfærden og bæredygtigheden.

Så har du brug for en eksklusiv gave, der måske skal gives med en lumsk bagtanke. Og du er sikker på, bliver taget godt imod af den dyreetiske modtager, er Doozie Luxury Sleep Mask det helt rigtige valg. Også på grund af gaveæsken.

Hov – vi glemte helt at nævne, at sovemasken fås i flere elegante farver. Herunder både støvet antracit og pink.

Sådan vælger du den bedste sovemaske til din nattesøvn

Når du skal finde den bedste sovemaske til din nattesøvn, handler det i første omgang om, hvilke gener du får af det lys, der forstyrrer din nattesøvn. Både i form at pludselige opvågninger i løbet af natten. Og de gener du oplever af din elendige nattesøvn dagen efter.

Dernæst handler det særligt om at finde den rigtige pasform på sovemasken. F.eks. i forhold til om du bryder dig om noget, der rører dine øjne og øjenlåg. Eller du slet ikke kan have det.

Endelig handler det om at sikre, at du finder en sovemaske, der passer til størrelsen på dit hoved og din næse. Samt at sovemasken passer til din hudtype – eller i det mindste ikke gør noget dårligt for den.

Så når du skal finde den sovemaske, der passer bedst til dine behov, kan du med fordel gå i dybden med disse punkter:

Start med at identificere dit søvnproblem

Lys har stor indflydelse for din søvnkvalitet. Selv lyset fra status-dioden på dit fjernsyn kan være nok til, at du:

  • Har svært ved at falde i søvn, fordi der kommer lys fra vinduer, gadelamper eller elektronik
  • Ofte vågner i løbet af natten, fordi lysforstyrrelser aktiverer krybdyrhjernens flugtinstinkt
  • Føler dig træt og irriteret i løbet af dagen, fordi du ikke har fået en ordentlig nattesøvn
  • Har ekstra svært ved at koncentrere dig, fordi hjernen ikke har fået nok REM-søvn gennem natten
  • Du går hurtigere træt, så du oftest kæmper med at holde dig vågen eller falder i søvn sidst på dagen

Jo flere af disse gener, du oplever, desto vigtigere er det at vælge en sovemaske med fuldstændig mørklægning.

Derudover bør du også være opmærksom på, om du f.eks. bliver vækket, fordi:

  • Du tit ligger søvnløs på grund af tankemylder eller store bekymringer
  • Du ligger for varmt eller koldt, så du enten sveder eller ryster af kulde
  • Du bliver forstyrret af lyde – enten udefra, fra resten af boligen eller i soveværelset
  • Din hud er irriteret, fordi det enten er for varmt, for tørt, eller at søvnmasken er alt for tæt

Det er faktorer, der også kan have indflydelse på dit valg af sovemaske. Samt hvilke ekstra fordele du skal se efter, når du skal vælge en natbrille.

Hvorfor er lys ikke godt for din nattesøvn?

Lys er med til at styre din døgnrytme, så du er vågen om dagen og sover om natten. Her spiller særligt et smalt farvespektrum i den blå del af sollyset en vigtig rolle. Det er kraftigst om morgenen, lige efter solen er stået op. Og daler så ud på eftermiddagen og først på aftenen, inden solen går ned i en orangerød farvenuance.

Det blå lys gør det sværere at falde i søvn

Når det bliver mørkt, forsvinder det blå farveområde helt ud af lyset. Det får kroppen til at øge produtionen af søvnhormonet melatonin. Det hjælper dig med at falde i søvn og opnå dybere, mere genopbyggende søvn.

Men desværre indgår det samme blå farveområde – der reducerer produktionen af melatonin – i lyset fra de skærme og særligt hvide LED-pærer, som vi omgiver os med om aftenen. Det hæmmer produktionen af søvndyssende melatonin. Resultatet er, at det tager længere tid for os at falde i søvn, søvnen bliver mere urolig, og vi vågner oftere. Det forstyrrer din søvnrytme, og forhindrer, at du når ned i den meget vigtige dybe REM-søvn. Eller får nok af den.

Lys er et faresignal om natten

Samtidig er vi gearet til at se lys som et faresignal om natten. Derfor trigger lys om natten krybdyrhjernens flugtinstinkt – hvilket får os til at vågne op.

Så kan du se lyset fra en gadelampe, fra bilerne der kører forbi eller fra den forbrugselektronik, du omgiver dig med i soveværelset, risiker du at blive vækket, hver gang øjnene registrerer noget lys. For i løbet af vores søvncyklus, åbner vi øjnene mere eller mindre flere gange i løbet af natten. Eller risikerer, lyset er så kraftigt, at vi registrerer det gennem vores lukkede øjenlåg.

Mindsk det blå lys og brug sovemaske til at sove med

Så tilsammen er det moderne menneskes omgang med lys både før og under søvnen med til at forringe vores søvnkvalitet væsentligt.

Derfor er det en god ide, at du minimerer mængden af blå lys i op til et par timer før sengetid – samt nedsætter dit aktivitetsniveau en times tid før. Og kan du ikke fjerne de lysforstyrrelser, der vækker dig om natten, er en sovemaske en god måde at lukke lyset effektivt ude på. Hvis du får valgt den rigtige.

Hvis du ikke gør noget ved problemet, kan lysforstyrrelser på længere sigt føre til kronisk træthed, stress og generel forringelse af din livskvalitet.

Vælg den rette pasform og komfort

Døjer du med nogle af de gener, vi har optalt ovenfor? Så kan en sovemaske være den nemmeste måde at fjerne det lys, der er årsagen til problemerne.

Her er især sovemaskens størrelse og pasform ret afgørende for såvel komforten som effekten. Altså, hvor behagelig masken føles at sove med. Og hvor god den er til at holde lyset ude.

Præsentation af de bedste sovemasker

Hovedstørrelsen

Derfor skal masken have en størrelse, der gør det muligt at have den på, uden at den strammer om dit hoved. Derfor er det en god ide at måle omkredsen om dit hoved, så du kender din hovedstørrelse.

Desværre er der sjældent angivet mål på de sovemasker, du kan købe på danske webshops. De er som regel ”one size”. Og pasformen tilpasses ved hjælp af en elastikrem eller velcrolukning bag på hovedet.

Men har du en hovedstørrelse på over 60 cm i omkreds, kan det være nødvendigt at spørge kundesupporten, om den sovemaske du har kig på, har en rem, der er stor nok til at nå omkring dit hoved. Det samme gør sig gældende, hvis du har en lille hovedstørrelse på under 55 cm i omkreds. Så kan det være svært at få masken til at sidde ordentligt fast og slutte helt tæt.

Hvordan har du det med noget, der rører ved dine øjne

Så for at masken skal være mest effektiv til at holde lyset ude, skal den slutte helt tæt til hovedet og dine øjne. Derfor er det en ide at forholde dig til, om du bryder dig om, at masken rører ved dine øjne og øjenlåg.

Er det noget, hvor bare tanken får dig til at føle ubehag, bør du går efter at vælge såkaldte 3D-formede sovebriller, hvor der er mere plads til øjnene. De består oftest af enten nogle fastmonterede eller justérbare såkaldte øjenkopper. De sørger for god afstand fra masken og til dine øjne og øjenlåg. Samt øjenvipper.

Derudover er kanten på øjenkopperne med til at holde masken ind til hovedet, så der ikke slipper lys ind langs kanten.

Er næsen i vejen?

Når masken skal sidde stramt, kan en stor næse nemt komme i vejen. Og give anledning til ubehag, hvis du ligger med en sovemaske med for lille eller ingen udskæring til næsen.

Så har du en næse, der er større end gennemsnittet, skal du sikre dig, at sovemasken har en udskæring, der passer til næsen. Og at næseudskæringen er udstyret med en foring af memoryskum, som sørger for at holde masken tæt rundt om næsen uden at genere den. Ellers risikerer du, at der kan komme lys ind langs næseroden og undersiden af masken.

Døjer du meget med tankemylder, bekymringer eller utryghed

Har du tit svært ved at sove på grund af tankemylder? Eller bliver du vækket af bekymringer og utryghed – og kan ikke falde i søvn igen. Så kan en tyngdedyne være med til at aktivere de hormoner i kroppen, der får dig til at føle dig mere tryg, lykkelig og rolig.

På samme måde kan en sovemaske med tyngdeeffekt bidrage til at give dig et mere trygt og afstresset udgangspunkt for din nattesøvn. Og fastholde følelsen af ro og velbehag natten igennem.

Det kræver selvfølgelig, at du ikke føler ubehag ved et let tryk omkring øjnene. Så kan du det, kan en såkaldt tyngdesovemaske være med til at give dig mere rolige nætter.

Husk også at have fokus på din hudtype

Når du skal sove med dine natbriller på i måske helt op til 8 timer hver nat, er det vigtigt at være opmærksom på, om du får nogle gener af dem. Både på og omkring øjnene. Og på ørerne og håret.

Har din hud nemt ved at blive irriteret eller begynde at klø, hvis der er noget, som slutter stramt ind til huden? Så vælg en sovemaske med blød og glat overflade af f.eks. ren silke eller bambus.

Tilsvarende, hvis du har nemt ved at begynde at svede, når der er noget, som slutter tæt til huden. Så bør du vælge åndbare materialer som bomuld, bambus og silke. Det gør det nemmere for huden at justere temperaturen. Og så er især bambus og bomuld gode til at transportere fugten væk, hvis huden begynder at blive varm eller svede.

Endelig kan du opnå en uventet gevinst ved at vælge en sovemaske af silke, hvis du har sart, sensitiv eller rynket hud om øjnene. For den bløde silke siges at kunne reducere rynkerne. Eller risikoen for at få dem.

Yderligere komfortable egenskaber og særlige funktioner

Husker du de andre faktorer i forbindelse med din nattesøvn, som vi nævnte først i guiden?

Vi har allerede talt om, hvordan særlige egenskaber ved din sovemaske kan afhjælpe problemer med irriteret hud, rynker og tankemylder.

Men sovemasken kan f.eks. også være med til at give dig en køligere søvn, hvis du tit vågner om natten, fordi det er for varmt. Eller har svært ved at sove på grund af varmen.

Her kan et kølende stof som f.eks. bambusviskose, silke eller visse kunststoffer ved med til at give dig en lindrende, kølig fornemmelsen omkring øjnene. Samtidig kan et valg af en sovemaske af åndbare tekstiler som f.eks. silke, bomuld eller bambusviskose være med til at forhindre, at du begynder at svede og føle dig for varm om øjnene eller hovedet, når du sover med natbriller.

Endelig kan du få sovebriller, som er foret omkring ørene, så du ikke så nemt bliver forstyrret af lyde. Lydisoleringen er dog ikke mere effektiv, end at høje lyde og f.eks. snorken, stadig vil kunne vække dig.

Så på forskellig måde kan særlige egenskaber ved din sovemaske være med til at forbedre din nattesøvn på andre måder. Og ikke bare at lukke lyset ude.

Vask, pleje og vedligehold

Endelig bør du selvfølgelig også være opmærksom på, hvor nemt det er at holde din sovemaske pæn og hygiejnisk.

Heldigvis er sovemasken ikke så udsat for at blive beskidt i løbet af natten. Medmindre du f.eks. døjer med noget øjenbetændelse. Eller har fået købt en sovemaske, der ikke er åndbar. Så sveder du nemt omkring øjnene også måske under håret, når du har masken på.

I hverdagen kan du også gøre meget for at holde masken pæn, ren og støvfri, ved at opbevare den i en æske eller en pose. Flere af de sovemasker vi gennemgår ovenfor, sælges da også med enten opbevaringsæske eller -pose. Eller du kan tilkøbe det.

Bliver det nødvendigt at vaske masken? Så skal du være opmærksom på, at de fleste masker er lavet af tekstiler, der ikke tåler at maskinvask ved mere end 30 graders skånevask. Eller skal vaskes i hånden. Og de fleste af maskerne kan heller ikke tørres i tørretumbler.

Så husk at holde øje med vaskeanvisningerne. Og tag det med i dine overvejelser, når du vælger sovebriller.

Tæl sammen og vælg den rigtige natmaske

Skal du sammenligne mange forskellige sovemasker, kan du med fordel lave en lille tabel, hvor du opstiller dine krav til masken som rækker nedad i tabellen. Og lister de forskellige sovemasker som kolonner henad i tabellen.

Sæt så et kryds i de krav, som den enkelte maske opfylder. Eller giv en karakter mellem 1 og 10 ud for hver punkt, alt efter hvor godt sovebrillen opfylder det enkelte krav.

Når du har gennemgået alle dem, du finder interessante, lægger du krydserne og tallene sammen. Og kan så kigge nærmere den eller de to-tre sovemasker, der er den bedste til netop dig. Og vurdere de webshops, der sælger maskerne på nettet.

Sådan kommer du godt i gang med at bruge din sovemaske

Når du så har fået valgt, købt og fået din nye sovemaske hjem, er du selvfølgelig spændt på at komme i gang med at bruge den. Og om den afhjælper de søvnproblemer, du slås med.

For at give dig selv og sovemasken de bedste forudsætninger for at blive et godt match, kan du med fordel følge nogle af de råd, du får her:

Test masken på i vågen tilstand

Start med at tage sovemasken på, og sid med den et stykke tid. Kan du se noget lys, når du kigger rundt i masken med åbne øjne? Hvis masken giver mulighed for det. Og kan du justere masken, så lyset lukkes effektivt ude?

Tjek dernæst hvordan masken føles at have på? Sidder den tæt nok? Er der nogen steder, masken irriterer dig? Og er du tryg ved at have den på?

Test masken i sengen

Når du har siddet lidt med masken på, kan du prøve at lægge dig i sengen. Er den stadig lystæt? Sidder den tæt og stabilt? Og bliver den ved med det, uanset hvordan du ligger i sengen?

Opstår der nogen irritationer på grund af masken? Og er du tryg ved at bruge den? Eller oplever du gener, som f.eks. at du bliver svimmel, eller mister orienteringen i sengen?

Den første nat med sovemaske

Den første nat kan det være en god ide at gå lidt tidligere i seng. Eller ikke have behov for at skulle op til et bestemt tidspunkt næste morgen. For den første nat skal både din krop og din psyke vænne sig til, at du sover med maske på.

Derfor kan du nemt komme ud for, at det er lidt sværere at falde i søvn de første dage. Eller at du vågner op flere gange i løbet af natten. F.eks. fordi masken er gledet ned, op eller faldet af. Eller noget ikke føles helt som det plejer.

Det kan også være, du bliver forskrækket, fordi du vågner op, og ikke kan se (og har glemt, du har masken på). Eller at du mister orienteringen på grund af masken.

Men lad ikke disse småproblemer afskrække dig. Giv masken en fair chance hen over en to-tre nætter. Og læg mærke til, om dine søvnproblemer forsvinder i takt med, at du vænner dig til at sove med maske på.

Kvinde sover bedre med sovemaske

Udryd den støj, som ødelægger din nattesøvn

Som allerede nævnt opfatter vores underbevidsthed lys og lyd som faresignaler, når vi sover. Med natmasken på bør lyset være eliminere. Så nu mangler du, at få fjernet de lyde, som griber forstyrrende ind i din nattesøvn.

Kommer de generende lyde udefra? F.eks. vejstøj, nærliggende fabrikker eller lignende. Så kan du med fordel anskaffe et par tykke, tunge gardiner til soveværelsesvinduet, som du kan trække for. Det lukker både lys og i nogen grad også lyde ude. Særligt hvis gardinerne går godt ud over siderne på vinduet. Og helt ned til gulvet.

Kommer støjen inde fra huset, kan du overveje, om du f.eks. kan flytte sengen væk fra væggen. Så lydene ikke kan forplante sig og forstærkes af væggen og sengens stel.

Eventuelt kan du også sætte et støjdæmpende lag isoleringsmaterialer op bag sengen. Eller måske ligefrem skifte alt isoleringen i skillevæggene. Eller gøre væggene tykkere, så du kan lægge et tykkere lag støjisolering i dem.

Det samme kan du overveje med gulv og loft.

Er det helt grelt, kan du overveje at anskaffe dig et sæt ørepropper. Eller måske flytte soveværelset til et mere stille sted i huset.

Udryd de andre gener, der forstyrrer din nattesøvn

Døjer du også med varmen. Eller fryser du tit, når du sover?

Så overvej, om du skal anskaffe dig en temperaturregulerende dyne eller en temperaturregulerende, ergonomisk hovedpude. Samt om du kan finde en madras, der understøtter dine temperaturpræferencer. Eller en topmadras. F.eks. en model med en kølende kerne af latex eller koldskum.

Endelig kan det også være en god ide at skifte til f.eks. bambus sengetøj. Det virker kølende, tillader kroppen at ånde, og er god til at transportere fugt væk fra kroppen. Så bliver du tit for varm, kan det være med til at køle dig ned.

Tilsvarende kan du overveje et sæt bomuldssengetøj, hvis du tit fryser om natten. Det er åndbart, fugttransporterende og så virker det mere varmt end f.eks. bambus sengetøj.

Døjer du med dårlig liggekomfort

Kniber det udover lyset med at finde en ordentlig liggekomfort i sengen, kan en kropspude være løsningen. Den kan understøtte din krop på forskellige måder. Og afhjælpe en masse af de gener og smerter, du får af at sove i din seng.

Det kan også være hovedpuden, madrassen eller topmadrassen, du skal udskifte.

Køb sovemaske med 30 nætters søvngaranti

Er du meget luren på, om en sovemaske er noget for dig? Så vælg én af de webshops, der sælger sovemasker med 30 nætters søvngaranti. For selv om du 14 dages returret, når du handler på nettet, kræver de fleste webshops, at du leverer varen ubrugt retur i ubrudt emballage.

Samtidig får du med en hel måneds prøvetid mulighed for at afprøve sovemasken ordentligt. Så du kan blive helt overbevist. Eller konkludere med større sikkerhed, at det ikke er noget for dig.

Nu mangler du bare at finde den rigtige sovemaske

Nu skulle du gerne være klædt grundigt på til at vælge en sovemaske til at give dig en bedre nattesøvn.

Alt hvad du mangler at gøre, er at rulle tilbage til oversigten, gennemgå de forskellige sovemasker ud fra indkøbsguiden, og vælge den der passer bedst til dig.

Bestiller du fra en af de webshops, vi henviser til i gennemgangen, er du samtidig sikker på at få en god kundeoplevelse. Vi har nemlig udvalgt alle de webshops, vi henviser til, baseret på deres TrustPilot-score, og en gennemlæsning af et repræsentativt udvalg af både gode og dårlige kundeanmeldelser.

Så vil du have den bedste kundeoplevelse, der hvor du køber den bedste sovemaske til dig, er det de webshops, vi henviser til, du skal handle hos.

Bedøm guiden

Klik på en stjerne